Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Du er her: WEBPOL > PANEL > PERSONDATAPOLITIK

Webpols regelsæt, persondatapolitik og cookiepolitik 

Webpol er et dansk analysebureau, der gennemfører markedsundersøgelser online og har speciale i interviewbaseret dataindsamling via nettet. Vores kontaktoplysninger: Rådhuspladsen 37, 1785 København V, telefon: 33 47 28 28, e-mail: mail@webpol.dk.

  1. Medlemmer hos Webpol skal være 15 år eller derover.
  2. Medlemmer hos Webpol garanterer, at de kun har én konto hos Webpol, og at denne kun bruges af én person.
  3. Medlemmer hos Webpol har accepteret at modtage e-mails fra Webpol.
  4. Medlemmer hos Webpol kan på ethvert tidspunkt vælge at afmelde sig Webpol og ikke modtage flere e-mails.
  5. Medlemmer hos Webpol får oplyst deres belønning (point eller lod i lodtrækning) efter afsluttet undersøgelse.
  6. Medlemmer hos Webpol skal altid besvare undersøgelser efter faktuelle forhold og sandfærdigt.
  7. Medlemmer hos Webpol skal løbende (i slutningen af undersøgelser eksempelvis) opdatere deres baggrundsoplysninger.
  8. Medlemmer hos Webpol er ikke garanteret et vist antal undersøgelser årligt.
  9. Medlemmer hos Webpol kan kun besvare skemaerne inden for en given tidsfrist, som vil blive oplyst ved modtagelse af invitationen. Efter tidsfristen er udløbet, vil undersøgelsen være lukket for yderligere besvarelser.
  10. Medlemmer hos Webpol har en personlig pointkonto, hvorfra der ikke kan overføres til andre medlemmers pointkonto.
  11. Webpol forbeholder sig retten til at udskifte panelister af statistiske årsager.
  12. Webpol forbeholder sig retten til at opkræve point fra respondenter, som ikke angiver korrekt adresse ved gavelevering. Point vil blive modregnet for at dække eventuelle, ekstra portoomkostninger.
  13. Deltagelse i hver undersøgelse er 100 % frivillig, og medlemmer kan altid vælge at få ændret/slettet sin besvarelse.
  14. Point optjent i forbindelse med undersøgelser kan ikke veksles til kr./øre.
  15. Der kan udelukkende optjenes point til Webpols gavegalleri gennem undersøgelser, lodtrækninger og andre aktiviteter udført af Webpol. Der kan således ikke tilkøbes point.
  16. Webpol garanterer, at besvarelserne fra medlemmer udelukkende vil blive anvendt i forbindelse med den konkrete undersøgelse. Baggrundsinformation om medlemmerne, som inddeler medlemmerne i segmenter (dvs. køn, alder, region, indkomst osv.), kan sammenholdt med oplysninger indsamlet via cookies anvendes til analyse og kan videregives til samme formål til vores samarbejdspartnere (tredjeparter). Vi samarbejder i øjeblikket med følgende samarbejdspartnere: ComScore, Google Analytics.
  17. Webpol garanterer det enkelte medlem anonymitet i besvarelse af undersøgelser, og det vil på intet tidspunkt fremgå, hvem den enkelte person er, med mindre det tydeligt fremgår af spørgsmålet.
  18. Webpol garanterer, at medlemmernes navn, e-mailadresse og tilsvarende identificerende oplysninger ikke vil blive udleveret til 3.part. Det er kun medarbejderne i Webpol, som har adgang til disse oplysninger, og disse har tavshedspligt / pligt til at behandle al information fortroligt.
  19. Webpol benytter sig af cookies i interviewsystemet og på webpol.dk til følgende formål:
    • For at styre forløbet, ordrebehandlingen og sikkerhedsproceduren i Gavegalleriet
    • For at indsamle data om trafik på sitet til brug for statistik
    • For at vi kan forbedre brugeroplevelsen og funktionaliteten på siden
    • For at huske dit login på panelsiden, når du bevæger dig imellem siderne
    • For at analysere adfærd
  20. Webpol forbeholder sig retten til at opdatere betingelserne for at være medlem. Ændringer oplyses enten via e-mail eller undersøgelser. Ved fortsat brug af Webpol.dk eller besvarelser af undersøgelser accepteres betingelserne.

​​