Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Du er her: WEBPOL > HVORFOR > BILLIGST BLANDT DE BEDSTE

Er du på udkig efter den billigste online markedsundersøgelse?

Der findes udbydere, som knap nok belønner deltagerne i deres undersøgelser og derfor måske kan tilbyde et billigere produkt end vi kan. Men hvem har egentlig lyst til, igen og igen, at bruge 5-10 minutter på at besvare spørgsmål, når takken altid er ringe? Har du selv? Har ”Hr. og Fru Jensen”? Og er en undersøgelse lige så komplet og nuanceret, hvis man bare inviterer en anden ”Hr. eller Fru Jensen”, fordi den første ikke gider svare?

Høj kvalitet


Hos Webpol tilbyder vi fair belønning til alle, der bruger deres sparsomme tid på at besvare spørgsmål. Vi mener, at det er afgørende, hvis der skal komme nuancerede markedsundersøgelser af høj kvalitet ud i den anden ende, og vi er stolte af, at helt op mod 70% af dem, vi inviterer, gennemfører vores undersøgelser.

Belønning alene gør det selvfølgelig ikke. Vi bruger også god tid på kontrol og forbedring af spørgeskemaer, og det viser sig blandt andet i respondenternes generelt positive vurderinger af vores undersøgelser: Blot 3,9% synes dårligt om, mens hele 66,3% synes godt om. 23,8% svarer hverken/eller og 6% "Ved ikke". ​​



Klik for at se andre nøgleord, der kendetegner Webpols høje kvalitet

Præcisionssampling. Simultan vejning på flere parametre. Fuldt opdaterede baggrundsoplysninger i din rapport. Fuld åbenhed om tallenes tilblivelse. Engagerede respondenter, der giver sig god tid til at læse og besvare spørgsmål. En interviewplatform der gør det nemt at deltage både fra PC, tablets og smartphone. Et bredt rekrutteret panel. Og meget mere som du kan læse om under kvalitet.



Favorable priser


Når Webpol samtidig kan tilbyde favørpriser, hænger det sammen med omfattende procesoptimeringer og vores meget lave omkostninger på disse områder:

1. Vi er ejet af JP/Politikens Hus, opererer som en selvstændig forretning, men har gratis til huse på Rådhuspladsen
2. Vi trækker kvit og frit på en række koncernydelser inden for IT, administration, regnskab, paneldrift med mere
3. Pt. ingen udgifter til interviewsoftware. Systemet er betalt, Webpol har nul afskrivninger, og interfacet er moderniseret
4. Vi har etableret et Advisory Board med erfarne kræfter, der gratis leverer rådgivning og sparring. Dette giver mærkbare besparelser på lønbudgettet og store løft i udviklingen af spørgeskemaer, markedsføring, panel mm.

Billigst blandt de bedste


Alt i alt kan Webpol derfor indtage en position som billigst blandt de bedste leverandør af online markedsundersøgelser. Få selv syn for sagen med et tilbud fra Webpol og andre kvalitetsudbydere på din næste markedsundersøgelse. Hvis du kan overraske os, giver vi 10% rabat på den fundne pris, så længe kvaliteten er på højde med Webpols.

(klik for betingelser)

Webpol vil aldrig spørge dig, hvilke udbydere du har fået tilbud fra!

I sammenligningen af kvaliteten kigger vi på belønning af respondenter, målgruppe, antal interviews, forventet svarprocent, spørgeskemasparring og rapporteringsomfang.

Vi forbeholder os ret til at betegne andres produkt som usammenligneligt med vores og vil naturligvis altid begrunde dette.
​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​